Folkeskolen var ikke et hit
”Skole var noget, jeg var tvunget til at deltage i. Min mor var ikke så god til at håndhæve det, og jeg gjorde nogenlunde, som det passede mig. Når der ikke er nogen konsekvens, så er det jo nemmere bare at sidde hjemme og spille Counter Strike hele natten. Og dem man hang ud med havde lidt de samme vilkår, så man skilte sig ikke rigtig ud”.
Efter et par kiksede forsøg fra kommunen for at få Per tilbage i skolen og en periode som servicemedarbejder i Føtex startede Per i tømrerlære, hvor han var omkring 1 år. Men ligesom med folkeskolen var der andre ting, der trak i den dengang 18-årige langelænder, og det blev svært at passe uddannelsen.
”Jeg kunne skidegodt lide tømrerfaget, men jeg var bare ikke det rigtige sted i mit liv til at gennemføre den uddannelse”.
Fra Vestas til VUC
Herefter fulgte 4 år på Vestas. Et godt arbejde og en god periode med masser af byture med vennerne, som Per husker tilbage på som en god tid – dog med én undtagelse.
”Vi var lidt nogle rebeller dengang og gik lidt meget i byen, hvor vi lavede lidt ballade. Vi havde et lidt dårligt ry, og jeg var inde at sidde i spjældet i et halvt års tid. Men jeg fik lov til at komme tilbage til Vestas, da jeg kom ud.”
Per var glad for arbejdet på Vestas, men pludselig en dag sluttede vindmølleeventyret. Vestas trak stikket til afdelingen på Langeland, og så var det tid for Per og 300 kolleger til at kigge sig om efter noget andet at lave. Heldigvis kom svaret på spørgsmålet, om hvad fremtiden nu skulle byde på, meget naturligt for Per.
”Vestas lukkede henover nytår, og jeg havde en lang opsigelsesperiode, så jeg tænkte, at nu var det tid til at komme i gang med en uddannelse. Jeg havde hverken 8. eller 9. klasse, så jeg vidste godt, hvor jeg skulle starte.”
Per startede på G-niveau på HF & VUC FYN i Svendborg, hvor han fik støvet kompetencerne i matematik, dansk og samfundsfag af i løbet af et halvt år. Herefter gik turen til HF & VUC FYN i Rudkøbing, der lå tættere på hjemmet.
”Da jeg startede i Rudkøbing var det faktisk meningen, at jeg skulle tage 10. klasse, men efter en indledende test fandt min lærer ud af, at det nok gav god mening, hvis jeg startede direkte på hf-enkeltfag”.
”Jeg følte mig virkelig klar”
Da Per startede på hf var den motivation, der havde manglet så mange gange tidligere endelig på plads.
”Jeg følte mig virkelig klar til det. Mere end jeg nogensinde havde gjort. Motivationen var kæmpestor – også fordi jeg ret hurtigt fik noget selvtillid og klarede mig godt i timerne. Jeg fik også et godt kammeratskab og kom til at gå i klasse med et par af mine barndomsvenner.”
Efter et godt år på hf i Rudkøbing gik turen imidlertid tilbage til Svendborg, der havde et større udvalg af fag sammenlignet med den mindre afdeling i Rudkøbing.
”I Svendborg var der flere kursister og endnu større mulighed for at blive udfordret rent fagligt og spare med de andre. Skiftet passede mig fint i forhold til den udvikling, jeg havde været i gennem. På mit første år forstod jeg ikke helt, hvad det ville sige at være studerende. Det lærte jeg på mit andet år.
Planerne for tiden efter hf var samtidig begyndt at tage form. Valget faldt på en ingeniøruddannelse og Per sammensatte fagene på hf-uddannelsen derefter og tog matematik på A-niveau som gymnasial supplering i løbet af sommerferien inden han startede på universitet.
Lærte det på den hårde måde
Overgangen fra VUC til universitet var lidt af et wake up call for Per. Efter det første semester, som gik nogenlunde, var der behov for at justere kursen en smule.
”Jeg lærte på den hårde måde, at jeg var nødt til at tage mig sammen og møde op til undervisningen hver dag. Det der med at møde op hver anden dag dur ikke. Så jeg blev nødt til at læse 2. semester om”.
Det høje niveau på ingeniøruddannelsen – særligt i matematik – krævede ifølge Per også lidt tilvænning, og han kommer gerne med et godt råd til andre, der drømmer om en ingeniøruddannelse.
”Hvis man gerne vil være ingeniør, så er det ikke matematikken og fysikken, man skal slække på. Mens man går på VUC, så er det nogle af de fag, man skal prioritere rigtig højt, ellers får man det svært.”
Man behøver ikke være Albert Einstein
Per beskriver selv sit niveau i matematik og fysisk som middel. Alligevel gik han efter drømmen om en ingeniøruddannelse, og det synes han også andre skal.
”Man bliver måske ikke den, der sidder og laver de vilde algoritme-udregninger, men der er tusind andre veje at gå inden for ingeniørfeltet, så man kan sagtens finde en plads”.
